Hej 🙂
Tja, årets madplaner er desværre startet lidt skævt ud.
Jeg har ligget syg mellem jul & nytår og derefter – i hvertfald 10 dage … Jeg har ikke sovet og jeg har hverken haft kræfter eller overskud til at tænde en computer.
Men her er den … Madplan for uge 3!
…. og … Den har fået nyt layout!
Jeg håber at I har haft en skøn uge og skøn weekend 🙂
Efter jeg er blevet rask (er stadig forkølet) har jeg været ude at spise på Zócalo med min bror.
Har I spist der før?
Det er super lækker mexikansk mad i Tivoli food hall ♥
Jeg fik en burrito og han fik tacos.
Derefter var vi til galla premiere på filmen ‘De forbandede år’.
Fantastisk film 🙂
Filmen handler om besættelsen af Danmark (filmen foregår i 1940 – 1942)
Jesper Christensen & Bodil Jørgensen leverer en pragtpræstation som altid 🙂 og derudover er filmen spækket med kendte danske ansigter.
• Ha’ en skøn uge •
Ugeplan
⇓
Mandag
Kartoffelsuppe med stegt bacon i tern (Evt. med salte rugbrødsstænger til)
→ Jeg elsker kartoffelsuppe, med lækker, sprød & salt bacon. Det smager fantastisk og det er super nemt at lave 🙂
Det spiser jeg meget i de kolde måneder.
Jeg vil anbefale at købe en frisk potte timian, klippe et lille bundt af og derefter klippe det i mindre stykker ovenpå suppen.
Det smager sååå godt ♥
Kartofler indeholder:
- B-vitamin
- C-vitamin
- Jern
- Kalium
Kartofler er sunde, men indeholder stivelse.
Kartoflen mætter godt og indeholder rigtigt meget C-vitamin – 250 gram kartoffel er nok til at dække halvdelen af dit daglige behov for C-vitamin 🙂
Tirsdag
Pasta i flødesauce med kylling & ærter
→ Pasta smager bare så godt og man kan lave alverdens retter med pasta 🙂
Denne med kylling, ærter, tomat & citron er super lækker ♥
Riv godt med parmesan på toppen .. Mums!
(Jeg vil anbefale dig at købe en hel parmesan som du selv river. Det smager så meget bedre end forrevet parmesan på pose – Det er sådan noget mærkeligt pulver parmesan, du køber på pose)
Onsdag
Rugbrøds-onsdag 🙂
Spis evt. – Ristet rugbrød med avocado, tomat & spejleæg – Ristet rugbrød med æggesalat – Ristet rugbrød med tunsalat – Ristet rugbrød med tahin & avocado – Kartoffelmad – Ristet rugbrød med avocado & pocheret æg – Andet: Makrel i tomat med mayo & agurk, grøntsagsstænger med humus, æg med tomat, torskerogn med remoulade, leverpostej med agurk eller rødbeder, etc.
→ 1 rugbrødsdag om ugen kan være rigtigt rar at have 🙂
Vi lægger den om onsdagen hvor Alexander kommer sent hjem fra basket .. Så kommer han hjem og laver sine madder og tager derefter til basket. Så kan det selvfølgelig godt være at han skal have en banan eller noget når han så kommer hjem, inden det er bade – og sengetid 🙂
Jeg kan ikke spise en flad rugbrødsmad med et stykke skinke på .. Det er simpelthen for kedeligt for mig.
Det skal være nogle lækre madder med godt fyld på (som evt. listet ovenfor)
Torsdag
Sunde grønne vafler
→ Disse vafler er sunde og smager super godt 🙂
De er sjove for børn at spise til aftensmad, som en sandwich og så er de lette at lave.
Jeg fylder dem b.la med lækker røget laks, salat, mango, pesto etc.
Jeg vil anbefale dig at lave din pesto selv.
Det er så nemt – Det tager ca. 10 minutter, og så har du lækker, frisk og hjemmelavet pesto.
Det smager så meget bedre end købe-pesto .. Jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst købte en pesto.
Du skal bruge pesto 2 gange i denne uge, så lav dobbeltportion nogle dage før det skal spises, så står det bare klart i køleskabet 🙂 Så smart! Husk at dække det til med olivenolie, så den ikke bliver dårlig.
Lav evt. dobbeltportion af pesto om onsdagen hvor du alligevel bare skal have rugbrød
• Laks indeholder:
- B12-vitamin
- D-vitamin
- Omega-3-fedtsyrer
- Protein
- Selen
Laks er super sundt & fyldt med gode fedtsyrer.
Det er dog vigtigt som forbruger at være klar over at de fleste fisk er opdræt og fyldt med antibiotika og farvestoffer – øv!
Jeg synes simpelthen ikke at det er i orden .. Men .. Penge vejer desværre højere end folks sundhed.
Hvis du vil være sikker, så skal du købe færøsk laks (Opdræt, men meget strenge regler -B.la antibiotikas fri), grønlands laks eller vildlaks
(af røget laks, er den eneste laks du kan få som ikke er opdrættet eller fyldt med antibiotika & farvestoffer – Sockeye laks!
Fås i b.la Føtex & Netto)
• Mango indeholder:
- A-vitamin
- E-vitamin
- C-vitamin
- Folat
- En smule calcium
- Fibre – Godt for fordøjelsen
- Mange antioxidanter
Mango smager fantastisk og er godt når du har en sød tand
Fredag
Italiensk pizza
→ Vi laver ofte pizza om fredagen. Alexander elsker det 🙂
Det er så nemt at lave sin egen pizzadej – Prøv det!
Det tager 10 minutter at røre den sammen og så skal den ellers bare stå og hæve.
Jeg plejer hurtigt at røre den sammen om morgenen inden jeg tager på arbejde, og så står den ellers bare hele dagen derhjemme og hæver ♥
Når jeg kommer hjem, skal den bare rulles ud, fyldes og kort ind i ovnen.
Hjemmelavet pizzadej smager fantastisk, frisk og så bliver den luftig (og er ikke fyldt med alle mulige mærkelige ingredienser)
Pizzaen indeholder b.la cherrytomater & rucola og toppes med en masse lækker friskrevet parmesan. Mums!
• Tomat indeholder:
- A-vitamin
- B6-vitamin
- C-vitamin
- E-vitamin
- K-vitamin
- Lycopen
* Lycopen er fantastisk for dit immunforsvar & beskytter b.la også imod blodpropper & Visse kræftformer.
Optagelsen & effekten af lycopen stiger med 25 – 40%, hvis du tilbereder dine tomater – Dette gælder også tomatpuré & flåede tomater på dåse. - Folinsyre
- Thiamin
- Kalium
- Magnesium
- Mangan
- Kobber
- Fosfor
Tomater er super sunde og kaloriefattige.
• Rucola indeholder:
- A-vitamin
- C-vitamin
- K-vitamin
- Jern
Rucola er sundt og smager fantastisk. Den har en super lækker smag og smager rent faktisk af noget, fremfor en super kedelig iceberg-salat, der næsten kun indeholder vand.
Rucola har et højt indhold af mineraler og vitaminer og er faktisk i familie med b.la broccoli & rosenkål.
Rucola indeholder faktisk omkring fem gange så meget kalk, A-, C- og K-vitamin .. og fire gange så meget jern som en iceberg-salat.
Lørdag
Frikadeller med brun sauce, kartofler & syltede agurker
→ Engang imellem kan jeg godt lide et par lækre dunser med brun sauce og hjemmelavet agurkesalat.
Peter er vild med frikadeller .. og Dansk mad for den sags skyld.
Vi får det ikke hele tiden, men vi får det nok mest pga. ham 🙂
Du kommer langt med en lækker hjemmelavet agurkesalat.
Det tager måske 15 minutter at lave en agurkesalat og det er super nemt 🙂
Jeg vil klart anbefale dig at bruge de 15 på at lave den selv. Det smager så meget bedre og mere frisk at lave den selv 🙂
Du kan lave agurkesalat nogle dage før du skal bruge den, så trækker den også mere væde.
Lav den evt. om onsdagen hvor du bare skal have rugbrød og hvor du evt. også skal lave lidt pesto 🙂
I retten er der b.la agurk og gulerødder
• Agurk indeholder:
- A-vitamin
- C-vitamin
- K-vitamin
- Magnesium
- Folsyre
- Kisel
- Molybdæn
- Kalium
- Kobber
- Flavanoider
- Fibre
Hvis du mangler væske, så snup en agurk 🙂 En agurk er super sundt og indeholder en masse væske – Faktisk 95%.
Derudover indeholder agurker en hel masse mineraler og vitaminer.
Agurker kan bruges til en masse skønne ting.
• Gulerødder indeholder:
- A-vitamin
- Kalium
- Jod
- Fibre
- Beta-caroten
Gulerødder er super sunde og fulde af smag.
De indeholder opløselige fibre – Dette betyder at når du spiser en gulerod, binder den sig til en vand i din mave, der svarer til 15 gange dens egen vægt. Dette giver en lang mæthedsfornemmelse.
Søndag
Panini med kylling, avocado & tomat
→ Panini kan være super lækkert.
Dette er en af mine favoritter. Masser af lækker kylling, avocado, tomat, mozzarella & pesto 🙂
Jeg plejer at bruge store ciabattabrød fra Netto til 8 kr/stk.
Jeg vil anbefale ½ – 1 brød pr. person.
• Avocado indeholder:
- K-vitamin
- C-vitamin
- B5-vitamin
- B6-vitamin
- E-vitamin
- Kalium
- Folat
- Omega-6 fedtsyrer
Avocadoer er fyldt med fedt, men …. Det er det sunde fedt – Og fedt, det skal kroppen have! 🙂
Det vigtige er at du får fedtet fra de rigtige & de sunde kilder – Her er avocadoen en af de bedste.
Link til indkøbsliste på mobilen (4 personer):
Åben denne indkøbsliste på mobilen, så har du den med dig når du er ude at handle. Der er alle ingredienser som du skal bruge til ugens mad. Jeg har sat ca. priser på – Dette er kun vejledende, og beløbet kan være ret højt til tider, da der er en masse basis ting på listen, som de fleste allerede har hjemme i køkkenskabene 🙂
Indkøbslisten er nem og overskuelig 🙂
Indkøbsliste
→ Hvis du prøver mine opskrifter af, ville jeg elske hvis du smider et billede af din mad på Instagram og tagger det #Moniamagdalena, så jeg kan følge lidt med ♥
→ Du må endelig også gerne komme med ris/ros eller andet på mail, Instagram post, facebook besked, kommentar på blog.
Jeg svarer med det samme 🙂
→ Hvis du ønsker madplan direkte i din mail hver uge, så må du meget gerne give mig besked om dette, så jeg kan se om det har folks interesse.
Indkøbsliste for hver ugedag
Mandag
-
- 1 pose bagekartofler (1 kg)
- 2 store porrer
- 2 pakker bacon i tern (350 – 400 gram)
- 1 potte frisk timian
- 1 pakke rugbrød (8 skiver)
- Havsalt
- Olivenolie
Tirsdag
- 2 pakker frisk pasta (500 gram)
- 1 frosne ærter (ca. 100 gram)
- Kyllingefilet (350 – 500 gram)
- Hvidløg
- Stødt gurkemeje
- ½ liter fløde
- 3 store tomater
- 1 rødløg
- 1 usprøjtet citron
- Parmesan
Onsdag
- Rugbrød
- Pålæg
Torsdag
-
- Frisk spinat (75 gram)
- Boghvedemel
- 1 pakke plantemælk (eller komælk)
- Bagepulver
- 3 æg
- Smørelse til vaffeljernet (evt. kokosolie, naturli smørbar, smør eller hvad du plejer at bruge ? )
- Pesto
– Olivenolie
– Hvidløg
– Pinjekerner
– 1 potte basilikum - 1 avocado
- 1 pakke røget laks (200 gram)
- 1 bakke blandet salat
- 1 pose/bakke ærteskud
- 1 bakke cherrytomater (250 gram)
- 1 agurk
- 1 bundt forårsløg
- 1 mango
Fredag
-
- 1 pakke Tipo ’00’ hvedemel
- 1 pakke gær (50 gram)
- Olivenolie
- Sukker
- 1 pose frisk mozzarella
- 1 pose ruccola
- 1 bakke cherrytomater (250 gram – Blandede farver er smukt)
- Tomatsauce (købt eller hjemmelavet)
- 1 stor pakke serano skinke (Min. 6 stykker)
- Parmesan
Lørdag
- 1 pakke hakket kalve/svinekød (500 gram)
- 1 gult løg
- 1 æg
- Havregryn
- Mælk
- Muskatnød
- Smør (til at stege i)
- ½ svine bullionterning
- ½ liter fløde
- Ribsgele
- Soya
- 1 øko citron
- Maizena
- Kulør
- 1 kg små kartofler
- 6 store gulerødder
Agurkesalat:
- 1 Agurk
- Lager eddike
- Sukker
- Peberkorn (efter smag og behag)
Søndag
- 2 – 3 store tomater
- 1 avocado
- 2 poser frisk mozzarella
- 2 kyllingefileter (ca. 280 gram)
- Paninibrød
* Jeg vil anbefale hjemmelavede flutes, ciabatta – eller andet godt brød fra bageren. Jeg bruger ofte store ciabattabrød fra Netto.
Ciabattabrød fra Netto er gode til panini, og koster 8 kr stk.
Jeg vil anbefale ½ – 1 brød pr. person - Sennep (Honey mustard fra MAILE eller French’s mustard)
- Pesto
– Olivenolie
– Hvidløg
– Pinjekerner
– 1 potte basilikum