Jeg er vild med denne ret – Og det er manden min også ♥
Det er en super let & hurtig aftensmad, og derudover så er den god til disse varme (meget varme) sommer måneder, hvor man gerne vil have noget let & lækkert.
Jeg elsker citronkylling. Kyllingen har en frisk & lækker smag af citron, og så er den super saftig! 🙂
Jeg er også helt vild med tortellini (Jeg skal prøve at lave den selv en dag) & pesto. Haps! Det er bare lækkert!
Det bedste er jo at lave pestoen selv – Det smager så meget mere frisk & lækkert ♥
Og du kan sagtens gemme resten i køleskabet 🙂
⇒
Du kan sagtens gemme resten af din pesto, som ikke er spist.
Det burde kunne holde sig i et par uger i køleskabet og i tætlukket emballage.
Husk at al pestoen skal være dækket af olivenolie hele tiden 🙂
Opskrift
Antal: 4 personer
Ingredienser:
- 4 kyllingebryster
- 2 citroner
- 2 ½ spsk honning
- ½ dl olivenolie
- Salt & peber
- 500 – 750 gram god tortellini
- Pesto
Salat:
- 150 gram rucola
- 1 kiwi
- Broccoli (du skal bruge ca. 4 store buketter)
- 2 avocado
- Sorte sesamfrø
Dressing:
- 4 spsk olivenolie
- 1 citron
- 2 tsk honey mustard – Sennep
- 1 tsk (med top) honning
Sådan gør du:
- Riv citronerne fint på et rivejern
- I en pose tilsætter du olie, honning, citronskal og salt & peber
- Læg kyllingerne ned til marinaden
- Lad marinere i min. 30 minutter, i køleskabet (helst så længe som muligt)
- Forvarm ovnen til 180 grader, varmluft
- For et ovnfast fad med bagepapir og læg kyllingefileterne & marianden heri
- Varm i ovnen i ca. 25 minutter
- Lad trække i 10 minutter
Pasta:
- Lav pestoen
- Tilbered dine tortellini (Følg pakkens anvisning)
- Når de er færdige hældes vandet fra og pastaen blandes med pestoen
Dressing:
- Skær citronen i skiver
- Bland olivenolie, sennep & honning godt sammen i en skål, smag til med citronsaft
Salat:
- Skyl din rucola
- Hæld rucola i en røreskål og tilsæt dressing
- Bland det hele godt sammen
- Anret derefter rucola i en flot skål eller i et fad
- Skræl kiwien og skær den i tynde skiver (1,5 mm) på et mandolinjern
- Tilsæt kiwi i rucola salaten
- Skyl broccoli, skær nogle store buketter fra & skær dem i tynde skiver (1,5 mm) på et mandolinjern
- Tilsæt broccoli i rucola salaten
- Skræl din avocado & fjern stenen
- Skær avocado i tynde skiver og tilsæt også dem til salaten
- Rist de sorte sesamfrø let på en tør pande og drys dem over salaten til sidst
Køb ikke de billige tortellini. No name eller pastello. De er ikke gode, og så er de meget små,
Vi spiser ofte dem fra ‘Giovanni Rana‘. Køber dem fra Meny.