Halløj 🙂
Madplan til dig fra mig, for uge 7.
Håber at I har haft en dejlig uge.
Det har jeg ihvertfald 🙂
Jeg har holdt fødselsdag for Alexander – 9 år gammel nu. Puha!
Det var en hverdag, så jeg lavede koteletter i fad med kartoffelmos & fastelavnsboller
Han var lykkelig ♥
Derudover har jeg haft fri i fredags, hvor jeg har været i helsingør (Min skønne gamle by) og besøge min søster, mine nevøer & niece og senere spise aftensmad med min veninde, som jeg ikke har set lææænge 🙂
Lørdag var jeg i helsingør, igen. Jeg var til dejlig middag hos min bror og svigerinde.
Idag, hedder den afslapning, blogskrivning & billederedigering 🙂
Ugens mad
Nå, men …
Denne uge byder på mørbrad i fad med en masse smækker-lækker kartoffelmos! ♥ ..
Jeg elsker kartoffelmos. Mums!
Det er så mærkeligt at vi overhoved ikke har fået kartoffelmos her i vinter, nu jeg er så glad for det haha ..
Sidste vinter lavede jeg masser af kartoffelmos.
Så er der rugbrøds-onsdag (Eller hvilken som helst anden dag du ønsker) Hvor der skal overstås træning, børnenes sport etc, hvor du kommer sent hjem og have noget hurtigt at spise inden sengetid 🙂
Masser af lækre muligheder på bloggen for rugbrødsmadder 🙂
På fredag er der lækker & nem pizza. Mmm ..
Jeg vil anbefale at du laver bunden selv, istedet for at købe en færdiglavet papbund i supermarkedet 🙂
Hjemmelavet pizzabund smager af ægte pizza.
Jeg laver den aftenen inden eller om morgenen – Smart! (Det tager 10 minutter)
Så står den hele dagen og hæver, mens jeg er på arbejde, og når jeg kommer hjem, er den lige til at rulle ud, lave & smide i ovnen 🙂 Yay! Nemt og hurtigt ♥
Der skal bruges tomatsauce 2 gange i denne uge.
Til pizza & til pastaret.
Jeg vil anbefale at købe en rigtigt god tomatsauce, uden alle mulige tilsætningsstoffer & underlige ingrediense eller lave den selv.
Det smager så friskt & lækkert, når den er hjemmelavet.
Den passer sig selv, når den bliver lavet og så kan den laves længe i forvejen, så den bare står klar i køleskabet når du skal bruge den – Smart! 🙂
Og .. Så er der også lækker crispy kylling på menuen!
Alexanders yndlings ♥ He just loves it! 😉
• Ha’ en skøn uge •
Ugeplan
⇓
Mandag
Mørbrad i paprikafad med kartoffelmos
Tirsdag
Tomatsuppe + evt. flutes
Onsdag
Rugbrøds-onsdag 🙂
Evt.
– Ristet rugbrød med avocado, tomat & spejleæg
– Ristet rugbrød med æggesalat
– Ristet rugbrød med tunsalat
– Ristet rugbrød med tahin & avocado
– Kartoffelmad
– Ristet rugbrød med avocado & pocheret æg
– Andet: Makrel i tomat med mayo & agurk, grøntsagsstænger med humus, æg med tomat, torskerogn med remoulade, leverpostej med agurk eller rødbeder, etc.
Torsdag
Fiskefrikadeller med ovnbagte kartofler, remoulade & kogt broccoli
Fredag
Lørdag
Crispy kylling med ovnbagte kartofler & grøn salat
Søndag
Pasta med tomatsauce, ovnbagte tomater & lette hvidløgsflutes
Link til indkøbsliste på mobilen (4 personer):
Åben denne indkøbsliste på mobilen, så har du den med dig når du er ude at handle. Der er alle ingredienser som du skal bruge til ugens mad. Jeg har sat ca. priser på – Dette er kun vejledende, og beløbet kan være ret højt til tider, da der er en masse basis ting på listen, som de fleste allerede har hjemme i køkkenskabene 🙂
Indkøbslisten er nem og overskuelig 🙂
Indkøbsliste for hver ugedag
Mandag
- 1 – 2 mørbrad
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 pakke cocktailpølser
- 1 pakke bacon i tern
- 1 gult løg
- ½ liter fløde
- Stødt paprika
- 1 bundt persille
- Kartoffelmos
– 1 kg kartofler
– 1 pakke mælk
– 1 pakke smør
Tirsdag
- 1 kg modne cocktailtomater
- 2 store modne tomater
- Hvidløg
- 2 rødløg
- 1 flaske mørk balsamico
- 1 bundt basilikum
- Olivenolie
- 1 bøtte creme fraiche
- Evt. 1 frisk chili
- Flute (Hjemmelavet – Hurtigt at lave. Lad stå og hæve, mens du laver suppen – Lav mad, smart 🙂 Eller køb evt. et godt fra bageren. Føtex har nogle gode til 10kr/stk)
– 1 pakke hvedemel
– 1 pakke gær
– 1 flaske olivenolie
– Havsalt
Onsdag
- Rugbrød
- Pålæg
Evt. Æggesalat, tunsalat, æg, grøntsagsstænger med humus, tomat, banan, makrel, torsekrogn etc.
Torsdag
- 2 pakker fiskefars eller 4 store fiskefrikadeller fra fiskemanden
- 1 broccoli
- 1 pose/bøtte/flaske god remoulade
- 1 kg kartofler
- 1 potte/pakke frisk timian
- Havsalt
- Olivenolie
Fredag
- 1 pakke tippo ’00’ hvedemel
- Olivenolie
- Havsalt
- Sukker
- 1 pakke gær
- 1 potte frisk basilikum
- 2 kyllingebryster
- 1 pose frisk mozzarella
- Tomatsauce (Jeg vil anbefale dig at lave den selv. Det smager så meget bedre, og kan laves længe i forvejen. Du skal også bruge tomatsauce på søndag, så du har masser til begge dage. hvis du laver det selv)
– 1 kg modne tomater
– Hvidløg
– 1 potte frisk basilikum
– Olivenolie
– 1 dåse tomatpuré
– Evt. 1 frisk chili
Lørdag
- 4 kyllingebryster
- 1 pose pankomel
- 1 pakke hvedemel
- 4 æg
- 1 flaske olivenolie
- Smør (Til stegning)
- 1 – 2 bøtter bearnaise sauce
- 1 kg kartofler
- Havsalt
- Hvidløg
- 1 potte/pakke frisk timian
- Salat:
– 1 pose spinat
– 1 agurk
– 2 avocado
– Olivenolie
– 1 citron
– 1 flaske lys balsamico
– 1 flaske akacie honning
(I en skål blander du lidt olivenolie, lys balsamico,citronsaft & honning. Bland det godt sammen, og smag til.
Skyl salaten, saml den i en klump & hak den groft. Smid i en skål.
Skyl agurken og kræl den. Skær den midt over på langs og fjern kernerne.
Skær den i skiver – brug evt. kun ½ agurk.
Pil avocadoerne og fjern stenen. Skær den i tern.
Tilsæt dressingen i skålen, og bland det hele sammen.)
Søndag
- 500 gram frisk pasta
- 500 gram cherrytomater
- 1 potte frisk basilikum
- 1 parmesan
- 1 net hvidløg
- 1 flaske olivenolie
- Havsalt
- Citron
- 1 potte/pakke frisk timian
- Tomatsauce
– 1 kg modne tomater
– Hvidløg
– 1 potte frisk basilikum
– Olivenolie
– 1 dåse tomatpuré
– Evt. 1 frisk chili
→
Hvis du prøver mine opskrifter af, ville jeg elske at du smed et billede af din mad på instagram og taggede det #Moniamagdalena, så jeg kan følge lidt med ♥