Hjemme hos os elsker vi hjemmelavet pizza ♥
Vi spiser det ofte om fredagen når vi har Alexander.
Der er ikke noget bedre end en hjemmelavet pizza, og det er simpelthen så let at lave en hjemmelavet pizzabund
(og det hele værd)
Den tager et øjeblik at smide sammen (10 minutters tid), og når den er hævet skal den bare rulles ud og have fyld på.
Jeg plejer at bruge 10 minutter om morgenen inden jeg tager på arbejde til at røre dejen sammen. derefter stiller jeg den i køleskabet eller på køkkenborde hele dagen til hævning, og når jeg kommer hjem er den lige til at rulle ud, og smide fyld på 🙂 Nemt nemt nemt!
Der er så meget man kan gøre med en pizza – Du skal bare være fantasifuld! 😉
Mit nyeste skud på stammen er en lækker efterårspizza med lækre rodfrugter & rucola.
Den passer lige til sæsonen ♥
Opskrift
Antal: 2 pizzaer
Ingredienser:
Pizzadej
- 1/4 liter vand
- 500 gram Manitoba hvedemel eller Tipo ’00’ hvedemel
- 15 gram gær
- 3 spsk olivenolie
- ½ tsk sukker
- Salt
Pizza
- 5 gulerødder
- 1 pose rucola
- 1 citron
- 1 stor bolchebede
- 1 stor sød kartoffel (eller 2 mindre)
- Basilikumolie
- 1 pose frisk mozzarella
- Olivenolie
- 4 fed hvidløg
Sådan gør du:
Pizzadej
- Opløs gæren i vandet og bland resten af ingredienserne i
- Ælt dejen godt – RIGTIG godt, den skal være fast og elastisk. Æltes i min. 10 minutter (Jeg bruger min Kenwood røremaskine)
- Overdæk og stil i køleskabet (Plastfilm) eller på køkkenbordet (Viskestykke) resten af dagen, eller mindst 4 timer
Pizza
- Skyl & skræl dine gulerødder
- Fortsæt derefter med at skrælle lange strimler af dine gulerødder med skrælleren
(Hvis dette gøre klar timer før, så husk at lægge gulerodsstrimlerne i koldt vand) - Skyl din rucola
- Hæld olie i en skål. Pil, pres dine hvidløg og bland dem sammen med olien
- Skær mozarella i skiver eller tern
- Når dejen er hævet færdigt, tages den ud i god tid, så den ikke er for hård – Min. 1 time før den skal bruges
- Skær mozzarella i skiver eller tern
- Skær søde kartofler & bolchebeder i tynde tynde skiver med et mandolinjern (ca 1,5mm)
- Tænd ovnen på det højeste den kan yde (Varmluft)
- Nu skal du arbejde med dejen og gøre den tynd og flad, her er det godt at bruge en smule durummel, så den er lettere at arbejde med. Rul og hiv i dejen til den er tynd (Pas på den ikke sprækker)
- Når dejen er rullet flad, lægges den på et stykke bagepapir
- Tag den varme bageplade ud af ovnen og slide din pizza med bagepapiret over på den varme bageplade
- Smør hvidløgsolie på din pizza.
- Fordel derefter mozzarella, sæde kartofler & bolchebeder på
- Når ovnen er varm nok, sættes pizzaen ind på nederste rille
- Bages i ca 10 minutter – Hold øje med den
- Når den kommer ud af ovnen toppes den varme med masser af lækker rucola, gulerodsstrimler, fintrevet citronskal & basilikumolie
⇒ TIP:
Du får altid det bedste resultat hvis du bruger en røremaskine til din dej.
⇒ TIP:
Jeg laver altid min pizzadej om morgenen, inden jeg tager på arbejde – Det tager ingen tid 🙂
Så står den hele dagen i køleskabet og hæver, og er klar til mig når jeg kommer hjem
Prøv også mine andre pizzaer:
→ Pizza med parmaskinke & ruccola
→ Pizza med kylling & basilikum
→ Pizza med skine & æg
→ Kartoffelpizza
→ Pizza med skinke & ananas