Jeg er vild med græskar .. Alle slags! Denne ret er med hokkaido, og det er altså bare lækkert.
Hokkaido kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Det kan bådes steges og bruges i salater, syltes, ovnbages, laves til puré etc.
Dette hokkaido ovnbages, til det er blødt og lækkert – Husk at tjekke det inden hele stegetiden er gået – Det kan sagtens være at det skal have længere tid end angivet. Græskar er forskellige 🙂
Nå, men græskarret ovnbages og fyldes derefter med en lækker blanding af hakket kylling, ris og forskelligt grønt.
Lækker & sund mad ♥
Opskrift
Antal: 4 personer
Ingredienser:
- 1 stort hokkaido græskar (ca. 55 cm i omkreds – eller 2 mindre hokkaido, ca. 30 – 40 cm i omkreds)
- 400 – 500 gram hakket kylling
- 1,5 dl vilde ris
- 3 store fed hvidløg
- Majs (1 majskolbe – Hvis det er sæson eller 2 dl frosne majs)
- 8 – 10 cocktailtomater (130 gram)
- 2 håndfulde frisk spinat
- 1 chili
- 1 rødløg
- 1 dåse tomatpuré
- 1 dåse hakket tomat
- 1 lime
- Frisk basilikum til servering
- Cayennepeber
- 1 tsk stødt sød paprika
- 1 tsk stødt koriander
- Parmesan
- Olivenolie
Sådan gør du:
- Forvarm ovnen til 180 grader varmluft
- Skær toppen af dit græskar og udhul det godt – Her plejer jeg bare at bruge en ske
* Ret evt. bunden lidt til (uden at skære hul i græskarret), sådan det står lige og fladt - Gnid græskarret godt indvendigt med salt & peber
- Sæt i ovnen i 40 minutter (Evt. med toppen ved siden af – ca. 20 minuter for 2 små græskar)
* Der danner sig væske i græskarret – Hæld dette ud når det har stegt færdigt - Kog risene efter anvisning på pakken & køl dem af
- Pil hvidløgene & skær dem i tynde skiver (sæt til side i en skål)
- Skær majs kolben midt over, kog den & skær majs kornene af (sæt til side i en skål)
- Skyl tomaterne & skær dem i kvarte (sæt til side i en skål)
- Skyl spinaten & snit den groft (sæt til side i en skål)
- Skyl din chili og skær den midt over (fjern evt kerner og lameller)
- Hak din chili fint og læg det i skålen med hvidløg
- Pil rødløget, skær det i mindre tern og læg i skålen med hvidløg
- Opvarm en pande
- Tilsæt olie, hvidløg, chili & rødløg
- Steg 1 minuts tid og tilsæt derefter det hakkede kyllingekød
- Steg indtil kyllingekødet er gennemstegt
- Tilsæt 1 stor spsk tomatpuré og rør det sammen
- Tilsæt 1 dåse hakket tomat & cocktailtomaterne
- Rul din lime (for at frigive saften), Skær den over og pres saften af ½ – 1 lime i retten
- Tilsæt paprika, koriander & spidsen af en tsk med cayennepeber
- Rør det hele godt sammen og lad det hele simre ved svag til mellem varme i 20 minutter
- Herefter tilsættes majskorn, hakket spinat & ris
- Rør det godt sammen og steg i 5 minutter
- Hæld indholdet fra panden over i græskarret
- Sæt i ovnen og bag i ca 30 minutter (ca. 1 time i alt – Men det afhænger meget af græskarret, så husk at mærke på det den sidste halve time. Det skal være dejlig blødt. ca. 15 – 20 minutter for 2 små græskar)
Sæt toppen på, hvis du synes at fyldet får for meget varme - Tag græskaret ud og flyt det meget forsigtigt over på et fad eller skærebræt
- Riv friskrevet parmesan og evt. hakket frisk basilikum over de skårne skiver
Sundheds-info om den skønne hokkaido:
Hokkaido er et græskar og er en smuk efterårs grøntsag.
Græskar ligger godt i maven og indeholder både få kalorier & kulhydrater.
Dette betyder at du kan spise en hel masse græskar. Det er pefekt slankemad og det holder dit blodsukker stabilt.
Græskar indeholder rigtigt meget folat!
* Dette har du ekstra brug for hvis du er gravid eller har planer om at blive det 🙂
Græskar kan holde sig op til 2 uger´og du kan sagtens spise skrællen.
Hokkaido (og græskar generelt) indeholder:
- A-vitamin
- B-vitamin
- C-vitamin
- Kalium
- Folat
Flere retter med hokkaido:
⇒ Ovnbagt hokkaido med kål & belugalinser
⇒ Grøntsags couscoussalat
⇒ Husker du at følge med på de sociale medier?
Du kan følge bloggen via Instagram, Bloglovin eller på bloggens Facebookside.
Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg, hvis du har noget på hjertet – Jeg svarer ALTID tilbage! 🙂
Du er også meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Det finder du herunder indlægget.