Jeg er helt vild med en lækker & cremet flødestuvet spinat.. Det er super lækkert, og passer godt til svinekød.
Jeg laver det indimellem derhjemme, og når jeg laver den, vil jeg gerne have den kogt godt ind, men den skal også kunne bruges som en slags sauce.
Sidst der lavede jeg den til et par lækre meget tykke koteletter fra fritgående gris, som jeg havde anskaffet mig i Irma ♥ De var virkeligt lækre – og stegt til perfektion ♥ Koteletten havde en brunet og let sprød overflade og var lidt pink indeni .. Lækkert! Der er ikke noget værre end et stykke kød der er skamstegt – den fejl laver de fleste desværre.
Til mine super lækre koteletter, lavede jeg min spinat, kogte små kartofler & honning glaserede gulerødder. Så lækker mad
Opskrift
Antal: 2 personer
Ingredienser:
- 200 gram frisk spinat
- 50 gram smør
- Salt/peber
- Muskatnød
- 250 ml fløde
Sådan gør du:
- Skyl din spinat og hæld den op i en skål
- Tænd for dit blus på mellemvarme
- Smid din smør i en gryde og lad den smelte
- Tilsæt din spinat – lidt efter lidt (Hvis gryden ikke er stor nok, skal spinaten lige synke sammen, før der er plads til mere)
- Rør og hak lidt i det til al spinaten er sunket sammen
- Tilsæt en smule fløde og lad det koge ind med spinaten, når det er tyknet lidt tilsættes resten af fløden
- Lad det koge let – Husk at røre ind imellem
- Tilsæt lidt muskatnød
- Lad det koge helt ind hvis du ønsker en hel tyk & cremet spinat eller lad den være mere flydende som en sauce
Server med en god tyk svinekotelet, små kogte kartofler & honning glaserede gulerødder
2 comments
Det er også bare en af mine favoritter – især med laks og blomkålsmos eller netop kartofler med skræl. Uhm..
– A
Det er super lækkert .. Man spiser det for lidt! 😉