2,K
Halløjsa 🙂 Madplan for uge 14 fra mig til dig …
Jeg håber at du har haft en dejlig uge og holdt dig inde (for det meste)
Min uge har været stille og rolig, Der er faktisk ikke sket det store 🙂
Haha livet er kedeligt i Corona-tiderne.
Jo, jeg besøgte faktisk min bror sidste weekend. Det var super hyggeligt at se ham.
Vi gik en lang tur (18 km ..) Det var skønt.
Vi oplevede at folk var super gode til ar holde afstand og have respekt for hinanden ♥
• Ha’ en skøn uge •
→ Hvis du prøver mine opskrifter af, ville jeg elske hvis du smider et billede af din mad på Instagram og tagger det #Moniamagdalena, så jeg kan følge lidt med ♥ → Du må endelig også gerne komme med ris/ros eller andet på mail, Instagram post, facebook besked, kommentar på blog. Jeg svarer med det samme 🙂 → Hvis du ønsker madplan direkte i din mail hver uge, så må du meget gerne give mig besked om dette, så jeg kan se om det har folks interesse.
Ugens menu ⇓
Mandag
Citronkylling med pesto-tortellini
→ Denne kylling er super lækker & saftig. Citronen gør virkelig noget godt for denne ret. Til denne ret skal der bruges pesto. Jeg vil anbefake dig at lave din egen – Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har brugt købe pesto. Det er så nemt at lave det selv, det tager ca. 10 minutter og så kan det laves dage i forvejen 🙂 Det smager så meget bedre, friskere & så er det ikke fyldt med alle mulige mærkelige tilsætningsstoffer & ting der ikke skal være i pesto. Køb nogle gode fyldte pasta – Med det fyld du ønsker. Der er stor forskel på smag og konsistens mellem de helt billige og dem i bedre kvalitet. – Jeg bruger dem fra RANA, med prosciutto & mozzarella. De er ofte på tilbud i Meny eller Netto.Tirsdag
Krebinetter med stuvede ærter & gulerødder
→ Krebinetter med stuvet hvidkål, er en af mine favoritter når det gælder Dansk mad. Det hele passer bare perfekt sammen.Onsdag
Rugbrøds-onsdag 🙂
Spis evt. – Ristet rugbrød med avocado, tomat & spejleæg – Ristet rugbrød med æggesalat – Ristet rugbrød med tunsalat – Ristet rugbrød med tahin & avocado – Kartoffelmad – Ristet rugbrød med avocado & pocheret æg – Andet: Makrel i tomat med mayo & agurk, grøntsagsstænger med humus, æg med tomat, torskerogn med remoulade, leverpostej med agurk eller rødbeder, etc.
→ 1 rugbrødsdag om ugen kan være rigtigt rar at have 🙂 Vi lægger den om onsdagen hvor Alexander kommer sent hjem fra basket .. Så kommer han hjem og laver sine madder og tager derefter til basket. Så kan det selvfølgelig godt være at han skal have en banan eller noget når han så kommer hjem, inden det er bade – og sengetid 🙂 Jeg kan ikke spise en flad rugbrødsmad med et stykke skinke på .. Det er simpelthen for kedeligt for mig. Det skal være nogle lækre madder med godt fyld på (som evt. listet ovenfor)Torsdag
Pocheret laks med ovnbagte kartofler & tomater
→ Jeg elsker elsker elsker pocheret laks, Pocheret laks er super lækkert, mørt og så nemt at lave 🙂 Du kan nærmest ikke ødelægge pocheret laks … Det står bare og passer sig selv i vand. Til denne pocherede laks serveres der asparges, ovnbagte kartofler/ tomater & bearnaise sauce (Jeg bruger den fra K-salat)Fredag
Tortillawraps med kylling
→Tortillawraps er en super nem & lækker aftensmad. Wrappen er god til dage, med lidt mere fart på 🙂 Den indeholder en masse grønt & kylling.Lørdag
Bacon cheeseburger med fritter & chili mayo og/eller aioli
→ En god bacon-cheeseburger er super lækker indimellem. Jeg vil anbefale dig at købe nogle rigtigt gode boller eller lave dem selv. I burgeren er der syltede rødløg. Jeg elsker syltede rødløg – De giver bare noget helt specielt til burgeren. De er super lette at lave. Det tager ca. 10 minutter og kan laves nogle dage i forvejen 🙂 Til fritterne serverer jeg chili mayo eller aioli. Det laver jeg også selv .. Det tager heller ikke mere end 10 minutter (Det er virkelig nemt at lave mange af disse ting selv) og kan laves 1 – 2 dage før. Der er ikke noget bedre end en frisk hjemmelavet chili mayo/aioli. Enjoy!Søndag
Kylling & broccoli i peanutbutter
→ Denne ret er super nem at lave og smager super godt 🙂 Broccoli, peanutbutter, limeblade – Mums!Link til indkøbsliste på mobilen (4 personer):
Åben denne indkøbsliste på mobilen, så har du den med dig når du er ude at handle. Der er alle ingredienser som du skal bruge til ugens mad. Jeg har sat ca. priser på – Dette er kun vejledende, og beløbet kan være ret højt til tider, da der er en masse basis ting på listen, som de fleste allerede har hjemme i køkkenskabene 🙂 Indkøbslisten er nem og overskuelig 🙂Indkøbsliste
→ Hvis du prøver mine opskrifter af, ville jeg elske hvis du smider et billede af din mad på Instagram og tagger det #Moniamagdalena, så jeg kan følge lidt med ♥ → Du må endelig også gerne komme med ris/ros eller andet på mail, Instagram post, facebook besked, kommentar på blog. Jeg svarer med det samme 🙂 → Hvis du ønsker madplan direkte i din mail hver uge, så må du meget gerne give mig besked om dette, så jeg kan se om det har folks interesse.
Indkøbsliste for hver ugedag
Mandag
- 4 kyllingefileter (ca. 500 – 600 gram)
- 2 citroner
- Akacie honning
- Olivenolie
- 500 – 750 gram god tortellini (jeg bruger den fra RANA)
- Pesto – 1 potte frisk basilikum – Hvidløg – Olivenolie – Parmesan – Pinjekerner
- Rucola (ca. 150 gram)
- 1 kiwi
- 1 lille broccoli
- 2 avocado
- Nigellafrø
- Honey mustard – Sennep
Tirsdag
-
- 500 gram hakket kalv/flæsk
- Rasp
- Frosne ærter
- Gulerødder
- Sødmælk
- Hvedemel
- Smør
- 1 kg små kartofler
Onsdag
- Rugbrød
- Pålæg
Torsdag
- 1 lakseside (600 – 750 gram)
- 1 kg små kartofler/babykartofler
- 1 bundt asparges
- 1 bøtte bearnaise (Jeg bruger den fra K-salat)
- 500 gram cherrytomater
- 1 citron
- Hvidløg
- Smør
- Olivenolie
Fredag
- 2 pakker tortillabrød
- Kyllingefileter (500 – 700 gram)
- Stødt sød paprika
- 1 rødløg
- Gulerødder (eller 1 pose revet gulerod)
- 1 agurk
- 4 store tomater
- 1 pakke hjertesalat eller 1 stor romainesalat
- 3 avocaco
- 1 lime
- 1 bøtte creme fraiche (18%)
Lørdag
- 4 store burgerboller – Sødmælk – 1 pakke gær – Sukker – 2 æg – Smør – Hvedemel – Sesamfrø
- 1 pakke cheddarost
- 1 pakke bacon i skiver
- 1 agurk
- 1 hovedsalat
- Chilimayo/aioli – 2 bægre pasteuriserede æggeblommer (4 æggeblommer i alt) – Neutral olie (ex. rapsolie) – Dijon sennep – Citron – Hvidløg – Chilipulver – Chilisauce (Stærk/ekstra stærk)
- 2 store modne tomater
- Ketchup
- 500 gram hakket oksekød
- 4 – 5 bagekartofler
- Havsalt
- Olivenolie
- 2 store rødløg
- Lager eddike
- Sukker
- Peberkorn
- Laurbærblade
Søndag
- 500-600 gram kyllingefilet
- 2-3 rødløg
- Hvidløg
- Frisk ingefær
- Kokosolie eller olivenolie (til at stege i)
- Kaffir limeblade
- Stødt gurkemeje
- Peanutbutter
- 1 broccoli
- Ris