Herhjemme holder vi pizza-fredag hveranden fredag (når vi har min bonussøn Alexander)
Det betyder at vi spiser lækker hjemmelavet pizza hver fredag ♥
Det er et kæmpe hit, og jeg har fået strenge ordrer på at denne tradition ikke må brydes 😉
En børnefavorit er jo denne pizza med skinke & ananas 😉
Jeg starter altid med at lave pizzadejen om morgenen inden jeg smutter på arbejde. Det tager max. 15 minutter, og så skal den ellers stå hele dagen i køleskabet og hæve, så den er klar til aftensmad når jeg kommer hjem …. så smart! 😉
Opskrift
Antal: 2 pizzaer
Ingredienser:
Pizzadej
- 1/4 liter vand
- 500 gram Manitoba hvedemel eller Tipo ’00’ hvedemel
- 15 gram gær
- 3 spsk olivenolie
- ½ tsk sukker
- Salt
Pizza fyld
- 1 pakke frisk bøf-mozzerella
- 1 pakke italiensk skinke (prosciutto) med 4 store stykker
- 1 frisk ananas
- Tomatsauce (købt eller hjemmelavet)
- Evt. lidt tørret oregano
Sådan gør du:
Pizzadej
- Opløs gæren i vandet og bland resten af ingredienserne i
- Ælt dejen godt – RIGTIG godt, den skal være fast og elastisk. Æltes i min. 10 minutter (Jeg bruger min Kenwood røremaskine)
- Overdæk og stil i køleskabet resten af dagen, eller mindst 4 timer
Pizza
- Når dejen er hævet færdigt, tages den ud i god tid, så den ikke er for hård – Min. 1 time før den skal bruges
- Tænd ovnen på det højeste den kan yde (Varmluft)
- Skær kyllingebryst i tern og steg dem
- Nu skal du arbejde med dejen og gøre den tynd og flad, her er det godt at bruge en lille smule durummel, så den er lettere at arbejde med. Rul og hiv i dejen til den er tynd (pas på den ikke sprækker)
- Når dejen er tynd nok, lægges den på et stykke bagepapir
- Tag den varme bageplade ud af ovnen og slide din pizza med bagepapiret over på den varme bageplade
- Smør pizzaen med pizzasauce, skær din mozzarella i skiver eller tern og skær din ananas i tern.
- Fordel først mozzarella på pizzaen – så skinke, og top med ananas
- Sættes i ovnen (på nederste rille)
- Bages i ca. 10 minutter – husk at holde øje med den 🙂
- Når pizzaen er taget ud af ovnen, drysses den evt. med tørret oregano og skæres i skiver
⇒ TIP:
Du får altid det bedste resultat hvis du bruger en røremaskine til din dej.
⇒ TIP:
Jeg laver altid min pizzadej om morgenen, inden jeg tager på arbejde – det tager ingen tid 🙂
Så står den hele dagen i køleskabet og hæver, og er klar til mig når jeg kommer hjem
Prøv også mine andre pizzaer:
→ Pizza med parmaskinke & ruccola
→ Pizza med kylling & basilikum
→ Pizza med skine & æg
→ Kartoffelpizza