Hej med jer 🙂
Jeg håber at I har haft en dejig uge.
Jeg har desværre ligget syg mandag – Hovedpine & høfeber (de 2 H’er 😉 )
Resten af ugen har jeg brugt på arbejde, handle & træning.
Måtte udskyde min ‘stram op’ træning til om onsdagen, da jeg jo var syg mandag, og jeg plejer at gå om mandagen og så yoga om torsdagen 🙂
– Når jeg siger handle .. Så er det både madindkøb og tøjindkøb.
Har taget en del på, på det sidste haha .. Det kom snigende, og har måtte rydde halvdelen af min garderobe ud – Så nu måtte jeg hoste op med en hel masse monetos, så jeg kunne få noget nyt tøj, som jeg rent faktisk kan passe, og som ikke sidder klistret til lår & røv 😉
Kender I det? Det er pænt træls …
Jeg er ellers god til at leve sundt, have sunde vaner & sunde snacks – Men den sidste tid, er der røget lidt for meget ‘ikke så sundt’ indenbors’ 🙁
I weekenden har jeg hygget med familien og idag skal jeg til min kusines 25-års fødselsdag i Sverige.
Det glæder jeg mig meget til ♥
Ugens mad
Ugens menu består b.la af
Panini, koteletter i fad med æble & fennikel, røget makrel med en frisk kartoffelsalat & kartoffelpizza.
Der er mange lækre ting. Mums!
Til panini skal du bruge pesto.
Her vil jeg til enhver tid anbefale dig at lave den selv.
Det tager 10 minutter, smager fantastisk, frisk & rent faktisk af pesto. derudover så indeholder den heller ikke alle mulige mærkelige tilsætningstoffer 🙂
Du kan lave pesto flere dage i forvejen – Det er så smart.
Så kan man få det passet bedre ind i sin hverdag jo.
Du skal også bruge pesto til kartoffelsalaten om torsdagen.
Så der kan der bare laves en stor portion pesto i forvejen, og så har du til 2 dages aftensmad ♥
Den friske kartoffelsalat er super lækker og et kæmpe hit hos min bonussøn 🙂
Om tirsdagen er der koteletter i fad med fennikel & æble.
Det smager super lækkert. Du kan vælge at servere ris til, men vi spiser det bare som det er 🙂
Det mætter fint.
Husk at skær din fennikel i tynde både.
Fredag er der kartoffelpizza.
Jeg vil anbefale dig et mandolinjern eller en fodprocessor der kan skære kartoflerne meget tyndt ud i skiver.
Jeg elsker elsker mit mandolinjern. Bruger det hele tiden – Det kommer man til hvis man køber et. jeg kan virkelig anbefale det 🙂 j
Jeg har et fra Kløverblad. Der er også dette fra Pujadas. Det er så smart at man bare kan skifte skiverne ud 🙂
Jeg bruger det til tynde kartoffelskiver, til tynde løgskiver (til syltet rødløg), til tynde agurke skiver (Til agurkesalat), til tynde parmesan flager – all the time & til tynde gulerodsstave til asiatiske retter.
• Ha’ en skøn uge •
Ugeplan
⇓
Mandag
Tirsdag
Koteletter i fad med æble & fennikel
Onsdag
Rugbrøds-onsdag 🙂 Evt. – Ristet rugbrød med avocado, tomat & spejleæg – Ristet rugbrød med æggesalat – Ristet rugbrød med tunsalat – Ristet rugbrød med tahin & avocado – Kartoffelmad – Ristet rugbrød med avocado & pocheret æg – Andet: Makrel i tomat med mayo & agurk, grøntsagsstænger med humus, æg med tomat, torskerogn med remoulade, leverpostej med agurk eller rødbeder, etc.
Torsdag
Røget makrel med let & lækker kartoffelsalat
Fredag
Lørdag
Søndag
Kyllingespyd med tern af søde kartofler & avocado mos
Link til indkøbsliste på mobilen (4 personer):
Åben denne indkøbsliste på mobilen, så har du den med dig når du er ude at handle. Der er alle ingredienser som du skal bruge til ugens mad. Jeg har sat ca. priser på – Dette er kun vejledende, og beløbet kan være ret højt til tider, da der er en masse basis ting på listen, som de fleste allerede har hjemme i køkkenskabene 🙂
Indkøbslisten er nem og overskuelig 🙂
Indkøbsliste for hver ugedag
Mandag
- Et godt brød fra bageren (Groft eller Italiensk brød), Ciabattabrød eller flute
- 2 poser frisk mozzarella
- 1 lille pose spinat (75 gram)
- 1 lime
- 1 pakke Italiensk skinke (Prosciutto)
- Pesto
– 1 potte frisk basilikum
– Pinjekerner
– Parmesan
– Olivenolie
– Hvidløg
Tirsdag
- 2 citroner
- 6 store (og faste) æbler
- 2 rødløg
- 1 stort bundt persille
- 2 fennikel
- Olivenolie
- Hvidløg
- 4 store gode koteletter
- Parmesan
- Havsalt
Onsdag
- Rugbrød
- Pålæg
Torsdag
- 2 røgede makreller
- 1 kg små/baby kartofler
- 1 – 2 bundt radiser
- 1 stor pakke bælg ærter (eller 1 pose frosne ærter/edamamebønner)
- Parmesan
- Pesto
– 1 potte frisk basilikum
– Pinjekerner
– Parmesan
– Olivenolie
– Hvidløg
Fredag
- 500 gram Tipo ’00’ hvedemel
- 1 pakke gær
- Olivenolie
- Sukker
- 1 pose frisk mozzarella
- Hvidløg
- 1 rødløg
- 1 bagekartoffel
- 1 potte/pakke frisk rosmarin
- Parmesan
Lørdag
- 1 pose couscous
- 4 tomater
- 1 rødløg
- 1 pose frisk spinat (ca. 75 gram)
- 500 gram søde kartofler (ca. 1 stor – vej den /eller 1 pakke)
- 1 bundt persille
- 1 pakke falafel – ca. 15 stk (Jeg bruger disse fra Nutana)
- Stødt paprika
- Olivenolie
- 200 gram græsk yoghurt
- Hvidløg
- 1 agurk
Søndag
- 650 gram kyllingebryst (ca 5 – 6 stk)
- 2 lime
- Olivenolie
- Hvidløg
- Stødt gurkemeje
- Akacie honning
- Cayennepeber
- Stødt sød paprika
- 1500 gram søde kartofler (ca. 3 store – vej dem)
- Havsalt
- 1 bundt persille
- Min. 250 gram cherry tomater (gerne i forskellige farver)
- 1 potte frisk oregano
- Grillspyd
- 3 avocado
→ Hvis du prøver mine opskrifter af, ville jeg elske at du smed et billede af din mad på instagram og taggede det #Moniamagdalena, så jeg kan følge lidt med ♥