Halløjsa 🙂
Madplan for uge 8 er ude.
Jeg håber at du har haft en dejlig uge
Min har været stille og rolig .. Har været ramt af forkølelse 🙁
Er meget snottet og hoster vildt og voldsomt (er blevet forvist til sofaen om natten haha) .. Jeg mistænker at min lille 1 årige niece har smittet mig – Hun var ret snottet sidst jeg besøgte dem, og jeg kom til at give hende et lille farvel-møs! Altså .. Man kan jo ikke lade være .. Hun er jo så nuttet! ♥
Igår har Peter fixet lejlighed og jeg har fået set den 1 Star Wars – ‘The phantom menace‘ med Alexander.
Han har glædet sig så meget til at begynde på dem 🙂 Han er vild med dem indtil videre.
Idag skal vi holde børnefødselsdag for Alexander – Han er jo lige fyldt 10 år.
Vi tager en biftur. Vi skal ind og se: ‘Spioner på missioner‘.
Når vi kommer hjem, skal vi handle ind … Og så er det ellers det sædvanlige 🙂
Aftensmads tilberedning, bad, spise, læse etc.
• Ha’ en skøn uge •
Ugens menu
⇓
Mandag
Stir fry med quinoa & sød kartoffel
→ Dette er en super lækker, sund & vegetarisk ret der er let at lave.
Selvom den er vegetarisk, så smager den altså fantastisk .. Ægget giver en fylde & fedme til retten
(Ægget skal gerne være flydende i blommen)
Retten er sund & indeholder lækre ting som æg. søde katrofler, quinoa & grønkål 🙂
Tirsdag
Pasta i flødesauce med kylling & ærter
→ En cremet pastaret er altid lækker ♥ ..
Denne pastaret er med kylling, gurkemeje & ærter – Den er super let at lave og smager så godt!
Onsdag
Rugbrøds-onsdag 🙂
Spis evt. – Ristet rugbrød med avocado, tomat & spejleæg – Ristet rugbrød med æggesalat – Ristet rugbrød med tunsalat – Ristet rugbrød med tahin & avocado – Kartoffelmad – Ristet rugbrød med avocado & pocheret æg – Andet: Makrel i tomat med mayo & agurk, grøntsagsstænger med humus, æg med tomat, torskerogn med remoulade, leverpostej med agurk eller rødbeder, etc.
→ 1 rugbrødsdag om ugen kan være rigtigt rar at have 🙂 Vi lægger den om onsdagen hvor Alexander kommer sent hjem fra basket .. Så kommer han hjem og laver sine madder og tager derefter til basket. Så kan det selvfølgelig godt være at han skal have en banan eller noget når han så kommer hjem, inden det er bade – og sengetid 🙂 Jeg kan ikke spise en flad rugbrødsmad med et stykke skinke på .. Det er simpelthen for kedeligt for mig. Det skal være nogle lækre madder med godt fyld på (som evt. listet ovenfor)
Torsdag
Kartoffel/porresuppe med stegt bacon & frisk timian
→ En god kartoffel/porresuppe går man aldrig galt i byen med 🙂 .. og heldigvis er det suppe vejr lidt endnu 🙂
Kartoffel/porresuppe smager fantastisk og er super super nemt at lave – Den er god til de travle dage.
Jeg plejer at toppe min suppe med sprød bacon & frisk-klippet timian. Det giver en rigtigt dejlig smag ♥
Fredag
Falafel bowl
→ En dejlig sund falafel bowl .. Jeg er vild med bowls ♥
De er sunde, smager dejligt & smukke at servere.
Denne er b.la med falafel, quinoa & skønne ovnbagte søde kartofler med en klat tzatziki til.
Lørdag
Citronkylling med pesto-tortellini
→ Jeg er vild med citron & jeg er vild med kylling. Jeg elsker elsker ovnbagt kylling som er vædet ind i citronsaft & citronskal. Mums .. Det er så frisk & lækkert!
Kyllingen bliver serveret med tortellini, som er blandet med pesto.
Jeg vil anbefale at købe en god slags tortellini. Der er virkelig forskel på en pakke til 8kr og en pakke til 15 – 25 kr.
Jeg plejer at købe dem fra ‘Rana‘ med skinke & ost eller ‘Vores‘ fra Føtex med braiseret oksekød & skinke
Jeg vil også anbefale at lave pestoen selv.
Det smager så meget bedre, er helt frisk og smager faktisk af rigtig pesto 🙂
Det tager 10 minutter at lave en pesto selv … Det er da lige til at overkomme og den kan endda laves flere dage i forvejen – Det er altså smart 🙂
Søndag
Taco
→ Dejlig, nem og lækker mad .. Taco er vel altid et hit, og man kan endda servere det for gæster så at det også ser flot ud 😉
Det smager godt og vi får det ind imellem 🙂
Link til indkøbsliste på mobilen (4 personer):
Åben denne indkøbsliste på mobilen, så har du den med dig når du er ude at handle. Der er alle ingredienser som du skal bruge til ugens mad. Jeg har sat ca. priser på – Dette er kun vejledende, og beløbet kan være ret højt til tider, da der er en masse basis ting på listen, som de fleste allerede har hjemme i køkkenskabene 🙂
Indkøbslisten er nem og overskuelig 🙂
Indkøbsliste
→ Hvis du prøver mine opskrifter af, ville jeg elske hvis du smider et billede af din mad på Instagram og tagger det #Moniamagdalena, så jeg kan følge lidt med ♥ → Du må endelig også gerne komme med ris/ros eller andet på mail, Instagram post, facebook besked, kommentar på blog. Jeg svarer med det samme 🙂 → Hvis du ønsker madplan direkte i din mail hver uge, så må du meget gerne give mig besked om dette, så jeg kan se om det har folks interesse.
Indkøbsliste for hver ugedag
Mandag
- 1 pose hel eller snittet grønkål (70 gram)
- 1 bundt forårsløg
- Frisk ingefær
- Hvidløg
- 1 stor sød kartoffel
- 1 lime
- 1 pose quinoa
- Soya
- Parmesan
- Min. 4 æg
Tirsdag
- 2 pakker frisk pasta (500 gram)
- 1 pose frosne ærter
- 1 pakke kyllingefileter (400 – 500 gram)
- Hvidløg
- Stødt gurkemeje
- ½ liter fløde
- 3 tomater
- 1 rødløg
- 1 økologisk citron
- Parmesan
Onsdag
- Rugbrød
- Pålæg
Torsdag
- 1 ½ kg bagekartofler
- 2 store porrer
- 2 pakker bacon i tern (350 – 400 gram)
- 1 potte frisk timian
Fredag
- 1 pose couscous
- 8 tomater
- 2 rødløg
- 1 pose spinat (150 gram)
- 1000 gram søde kartofler (ca- 2 store)
- 2 bundt persille
- 2 pakker falafel – ca. 15 stk i en pakke (Jeg bruger disse fra Nutana)
- Stødt paprika
- Olivenolie
- 1 bøtte græsk yoghurt (ca, 250 gram)
- Hvidløg
- 1 agurk
Lørdag
- 4 kyllingebryster
- 2 citroner
- Akacie honning
- Olivenolie
- 3 pakker god tortellini (500 – 750 gram)
- Pesto
– Pinjekerner
– Parmesan
– 1 potte frisk basilikum
– Hvidløg
– Olivenolie
Salat:
- 1 pose rucola (150 gram)
- 1 kiwi
- Broccoli
- 2 avocado
- Nigellafrø (kan fås i Irma og koster og er ret billige … Af hvad jeg ved 🙂 )
- Olivenolie
- 1 citron
- Honey mustard – Sennep
Søndag
- 2 pakker taco tubs (både)
- 1 pakke hakket oksekød (500 gram)
- Hvidløg
- Tomatpuré
- Stødt koriander
- Knust spidskommen
- Stødt stærk paprika
- 1 agurk
- 1 stort rødløg
- 3 tomater
- 1 majskolbe (eller 1 pose frosne majs .. Jeg anbefaler friske råvarer, hvis det er i sæson 🙂 )
- 1 pakke hjertesalat
- 1 bundt persille
- Cheddarost (revet eller hel .. Jeg anbefaler at købe en hel, som rives)
- Creme fraiche (18%)
- 2 avocado